dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Lufthavns-udvidelse uden klima-beregninger

Lovforslag om Københavns Lufthavn rykkes til efter sommerferien.

KØBENHAVN: Regeringen har indgået en aftale om udvidelse af Københavns Lufthavn, men i lovforslaget er klimapåvirkningerne ikke nævnt med ét ord, skriver Berlingske.

Lovforslaget har fået hele 194 høringssvar, og syv miljøorganisationer vurderer, at udvidelsen, som udvider kapaciteten fra 30 til 40 millioner passagerer, mindst vil betyde udledning af ekstra 2,1 millioner ton CO2 om året fra fly og lufthavn. På trods af det er forslaget ikke i direkte strid med klimaloven om 70 pct. reduktion af klimagasser. Loven ser netop bort fra udledning fra international luftfart.

MF Torsten Gejl (ALT) ser med bekymring på planerne om udvidelse og har stillet spørgsmål til transportministeren om, hvorvidt der er iværksat initiativer for at undgå en øget CO2-udledning. Transportminister Thomas Danielsen (V) har endnu ikke svaret på det, men oplyser, at lovforslaget ikke som planlagt bliver fremsat i Folketinget på denne side af sommerferien, men først efter.

I december 2021 indgik den daværende S-regering en aftale med V, K, DF og LA om at arbejde for loven om udvidelse af lufthavnen. Ved den lejlighed talte daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) for, at planen skulle ses i sammenhæng med regeringens strategi om at blive til et Power-to-X-foregangsland, så blandt andet flytrafikken kan blive mere klimavenlig.

ka

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.